Lokalpsykiatri Vejle

Fantastisk behandling!

If you are a foreigner or a Danish citizen, I would avoid this place at all costs. I can only talk from my experience as someone who has moved to this country quite recently. I was diagnosed with autism back in my home country but now I suspect ADHD which was what my original referral was for. My appointment was lousy and poorly done. There was a translator on the call who was very pleasant, but the doctor refused to look at me, didn't ask me any real questions - just my overall mood and how I was feeling with my relationship with my partner. Nothing in relation to my upbringing, my autism or my potential ADHD.

After 40 minutes my appointment was over. I was called a few weeks later and the doctor was quite proud to tell me that I don't have autism, like she was doing me a favour. I know that I have autism, I am not going to believe a 40 minute half-assed appointment over a series of appointments set over months with different specialists back home.

I was told they could not help me further with my ADHD because I don't have autism (which I do) and I have to seek help elsewhere.

If you care about your mental health and getting the help you need, this is NOT the place to go. Please, all this place gave me was more doubts to the point where I started gaslighting myself into thinking maybe I didn't have any of the problems that hinder my social life, my day to day quality of life and my confidence in myself.

Ingen hjælp at hente her. Man bliver ikke taget seriøst. Jeg fik af vide “vi kan godt se på dine tests at der er noget galt, men vi vil ikke hjælpe dig”.

Verdens dårligste sted at få hjælp!!! De må have virkelig dårlig uddannelse. Der bliver ikke gjort noget for at hjælpe… Hold jer langt væk fra det sted. Hvis man ikke har det dårligt i forvejen så får man det da hvertfald

Lokalpsykiatrien er her så ringe, at jeg endte ovre på Psykiatrisk Akutmodtagelse Vejle, hvor jeg heldigvis fik god behandling.

Skal du bruge psykiatrien, så undgå for alt i verden Vejle - tag eksempelvis Brørup eller Esbjerg i stedet.

Den sygeplejerske jeg var inde hos havde tydeligvis ikke læst hvad min læge havde skrevet om mig. Hun hørte kun det hun ville høre. Skiftede emne før jeg nåede at svare færdigt på hendes spørgsmål. Ville ikke høre de ting jeg havde skrevet ned hjemme fra. Jeg måtte selv ringe ind efter 14 dage uden svar, for at høre om de havde glemt mig. Tilsidst gav hun mig en fejl diagnose, fordi hun ignorerede hvad jeg sagde. Hun var ikke interesseret i at høre min læge forsvare mig, omkring fejl diagnosen. Jeg måtte heller ikke snakke med den læge, der havde været inde over deres vurdering. Jeg opfylder alle ti kriterier for at have en svær depression. Hun sagde til mig at jeg ikke har en svær depression, og at der er forskel på at være deprimeret eller ked af det...

Jeg har Daglige selvmords tanker. Forstår ikke hvorfor jeg stadig er her efter denne oplevelse.

Kære Psykiatri.
For nogle år siden gik jeg hos jer i en periode på godt 3 år. Jeg kom til jer, for jeg havde det virkelig dårligt. Jeg vil ikke nævne navne men lade os kalde min behandler for B.
Jeg kom til B og forklarede hende at jeg var bange for alt omkring mig, både mennesker men også for omgivelserne. Mit humør svingede konstant og jeg havde trælse tanker. I første omgang virkede B meget sød og støttende. Som månederne gik, kom der en anden tone fra hende. Hun sagde til mig engang at jeg skulle klæde mig mere feminint, så jeg var frisk at se på. Jeg skulle smile mere for det holdte de trælse tanker væk. Hun sagde til mig at det var min kvindelige ret at tage en uddannelse. Det gik jeg i gang med. Men jeg ville ofte ringe til B og forklare hende at jeg ikke kunne følge med i undervisningen. Der var for meget larm og havde svær med at koncentrere mig. Hun blev ved med at sige at det var normalt. Jeg blev mere ked af det og en dag stoppede jeg med at tage telefonen når hun ringede. For jeg følte at det hele var håbløst. En dag tog jeg telefonen da hun ringede og hun skældte mig ud. Jeg beklagede dybt. Hun forklarede mig at jeg skulle flytte hjemmefra for at få stoppet de trælse tanker. Det gjorde jeg. Herfra blev alt kaos. Jeg ringede til hende, grædende og hun blev sur på mig. Det hele kulminerede en aften hvor jeg gik helt fra hinanden. Jeg kunne ikke mere og jeg flyttede hjem. Der blev B rasende.
En dag havde jeg et møde med B. Jeg tog min svigerinde med som støtte. Jeg havde det virkelig dårligt. Hendes kontor lå på 4 sal dengang. Jeg forklarede hende at nu kunne jeg ikke mere. At jeg havde lyst til at springe ud af vinduet. B tog fat i min arm. Trak mig hen til vinduet og sagde: "Jamen så hop da, jeg gider ikke høre på dig længere." Jeg tænkte at endelig kunne det her stoppe men min svigerinde fik det hele stoppet.
Kære B. Kære Psykiatri. Jeg flyttede til anden kommune, hvor jeg fil den hjælp jeg havde brug for. Jeg lider af Borderline Personlighedsforstyrrelse, ADD og svær OCD.

Elendig, usympatisk og inkompetent service tilbudt her.