Ørum Kirke

Årstallet for Ørum kirkes opførelse fortaber sig i uvished. Man mener, at man via stilen og kendskab til andre kirkers opførelse vil kunne datere kirken fra slutningen af 1100 tallet eller begyndelsen af 1200 tallet. Men den nuværende kirke var ikke den første kirke på stedet. Der har som så mange andre steder i Danmark ligget en trækirke på samme sted. Endnu længere tilbage i historien har området hvor kirken ligger i dag, været et kultsted. Således ligger der på kirkegårdens østlige side rester af en langdysse. En af stenene er med ca. 30 skåltegn, som blev brugt til at ofre i til solguden. Langdyssen er sløjfet eller ødelagt. Nogle arkæologer mener, at der oprindelig var tale om en runddysse, men at man i nyere tid har lagt stenene sådan, at den ligner en langdysse. Dyssen blev udgravet og restaureret af Nationalmuseet i 1933/1934. Herved blev der fremdraget fund fra yngre bronzealder i form af hængekar, bæltesmykke og 3-4 armringe. Der er blevet sat en F.M. sten (fortidsmindesten) på højen 1934.

Kirken der er bygget af frådstenskvadre på en næsten usynlig munkestenssokkel, består af et romansk kor og skib med et sengotisk våbenhus fra 14-1500 tallet. I dag fremtræder kirken med gotisk krydshvælv i loftet, men der var oprindelig tale om et romansk bjælkeloft der blev fjernet omkring 1400 tallet. Ved reformationen blev kirkens kalkmalerier kalket over men en del er senere blev frembragt bl.a. i 1937 og igen i 1993. I 1877 blev der fremdraget flere sengotiske kalkmalerier – på korets nordvæg gammeltestamentlige scener, blandt andet Adam og Eva efter uddrivelsen, korsfæstelsen og Marias klage over Kristi lig, på skibets hvælv er der rankeornamenter. På loftet over koret kan man se rester af kalkmalerier. Dette fortæller os, at krydshvælvingerne må være opført før reformationen, ellers ville disse være kalket over. Af gamle enkeltheder står den rundbuede norddør som indvendig niche, to vinduer i skibets nordside, tilmuret i lysningen, og i koret rundbuevinduer mod nord og øst, begge i brug.

På det nye alterbord af gule mursten står der en variant fra 1940 over de gyldne altres retabler med relieffer af J. Th. Skovgaard. Det gengiver Bebudelsen, Kristi fødsel og hyrderne på marken samt i buen et byzantinsk krucifiks med den sejrende Kristus i en blå kjortel. Det tidligere alterbillede ”Den velsignede Kristus” af Wegener, 1857 hænger i dag i sognehuset – den gamle skole i Ørum, der ligger mellem kirken og præstegården.

Den gamle alterkalk er fra 1662 og skænket af Steen Bille og hustru, Ørumgård. I 1982 fik kirken en ny alterkalk og disk udført af Hennings Hansens sølvsmedie i Kolding. De oprindelige lysestager som ofte bruges er af sengotisk type, stående på siddende løver. Alterdugen med broderi blev indviet i 1999 og er syet af kirkens tidligere organist, Alma Kramer.

Døbefonden er en romansk granitdøbefond fra 1100 tallet og har rankeværk og båndslyng. Dåbsfadet er sydtysk og fra 1575 med hvirvelroset og indgraverede våben og initialer AM ME.

Prædikestolen der er skænket af arvingerne efter etatsråd Eckert og hustru, Ørumgård er fra 1910. Den er tegnet af arkitekt Hage, Kolding og bærer symbolerne af de fire evangelister. Prædikestolen er udført af snedker Sørensen, Ørum, der var ansat ved et snedkerfirma i Daugård.

Orglet der er fra 1967 er bygget af Frobenius og sønner og har fire stemmer.

Under korgulvet har der været en muret gravplads med afdøde Ørumgård beboere. Alle er flyttet ud på kirkegården, men kistebeslagene er bevarede og forventes færdigrestaurerede i 2008.

Nummertavlen er af nyere dato. Den er designet og udført i 2006 af snedker Karsten Birk, Ørum.

I 1900 blev kirken lukket på grund af brøstfældighed. Da kirkeejeren enkefrue Maar, Ørumgård blev bekendt hermed, søgte hun kulturministeriet om at blive fri for sine forpligtelser overfor kirken mod at afstå kirketiendet. Den 1. januar 1908 overgik kirken så til selveje.

Rigtig flot kirke med god akkustik

Fredelig og rolig oplevelse

Hyggelig lille landsbykirke.

Hyggelig kirke

Lille men hyggelig kirkegård ligger midt i byen