Hjortlund Kirke

I Hjortlund Kirke er der bevaret to vinduer i koret og to i skibet. Nordvinduerne er nu tilmuret, medens skibet har to sydvinduer og koret et. Det nybyggede tårn rummer to vinduer. Koret har en tilmuret syddør og skibets norddør er ligeledes tilmuret. Skibets syddør er bevaret helt intakt. Våbenhuset i syd er fra 1700´erne eller 1800´erne, medens tårnet i vest er opført i 1913.

Loftet er et overdækket bræddeloft med bjælker i eg fra middelalderen, og kirken er blytækket. Kirken er blevet istandsat i 1724-1725, 1840-1841 og restaureret i 1975-1981 under arkitekterne Rolf Graae, Richard Aas og Herløv Thorup.

Kirkerum
Der er fundet spor af kalkmalerier i 1939 og 1975-1976. Det drejer sig om en større udsmykning fra omkring 1625 samt en skitseagtig tegning fra omkring 1575. Der har været kalkmalerier fra 1700-1800´erne som baggrundsudsmykning for alteret, og der er malet en præsterækketavle fra omkring 1800.

Døbefonden i Hjortlund Kirke er samtidig med kirken, medens en dør er fra 1300´erne, og klokkerne er fra omkring 1300 og 1913. Hovedindretningen af kirken er fra renæssancen med en altertavle fra 1608, en prædikestol fra 1617, et dåbsfad fra 1583 og alterstager fra 1632.

Pulpituret er fra 1699 i renæssancestil, en pengetavle fra 1699-1730, altersølvet fra 1735, og orgelet er P. Bruhn & Søn fra 1976.

Sagn
Det fortælles, at hvor kirken ligger var der i hedensk tid en lund, hvor hjortene gik ned for at drikke. Stedet skulle have været en helligdom for soldyrkelse.

Kalkmalerier
Der findes en kalkmalet præsterækketavle fra omkring 1800 på nordvæggen i Hjortlund Kirke i koret. Der blev i 1939 afdækket rester af renæssancemalerier på triumfvæggen fra omkring 1625, og man fandt spor af dem i skib og kor i 1975-1976. Det var dekorationer, der tjente til at fremhæve prædikestol og altertavle.

Desuden fandt man i 1976 et skitseagtig tegning fra omkring 1575 i rødkridt, der forestiller et 25 cm. højt mandshoved. Der ud over har der været dekorationer i 1700-1800´erne på korets østvæg, der tjente som alterbaggrund. De er nu overkalket.

Altertavle
Hjortlund Kirkes altertavle er fra 1608 i renæssancestil. Den er ifølge en indskrift skænket af Niels Rasmussen fra Gredstedbro og hans hustru Karen. Snedkeren skulle være Mads Christensen Gamst i Revsing, og den har sine lige i tavler i Vejen og Åstrup kirker.

De nuværende malerier er arbejder af Anker Lund fra 1886. Storfeltets maleri forestiller vandringen til Emaus. I sidefelterne er små billeder af evangelisterne, hvor man til venstre ser Sankt Mattæus foroven og Sankt Lukas forneden, til højre ser Sankt Markus foroven og Sankt Johannes forneden. I topfelterne ses to stående engle.

Præstetavle
1536 Hans Pedersen
1566-1580 Berthel Sture
1608 Oluf Sørensen Bruun
1608-1658 Berthel Struck
1658-1686 Povel Wedel
1686-1691 Johan Biltoft
1691-1700 Carsten Als
1700-1713 Niels Teilmann
1713-1740 Hans Munch
1740-1741 Magister Thomas Andrup
1741-1178 Peder Thun
1778-1794 Christian Jeppesen Foersom
1794-1799 Jens Christian Ramsing
1799-1808 Frederik Christian Grønlund
1808-1819 Rasmus Leerbech
1819-1835 Johannes Willadsen Angel
1835-1851 Hans Böllemose
1851-1870 Martin Julius Balslev
1870-1876 Frants Kristian Henrik Sodemann
1876-1881 Georg Wilhelm Sodemann
1881-1886 Jesper Carl Lorentz Jespersen
1886-1892 Peder Jakobsen
1892-1898 Niels Søren Emil Wille
1898-1902 Cristen Hjortkær Christensen
1902-1911 Peter Johansen Neergaard Spandet
1911-1921 Søren Sørensen Nymand
1921-1963 Marius Bernhard Mikkelsen
1963-1965 Ove Hvidberg Hansen
1965-1967 Harald V. Helms
1967-1993 Knud Andresen
1993- Ruth Huitfeldt Svendsen

Hyggelig kirke, en sjov og ikke kedelig præst 😊

wie so viele Kirchen sehenswert

Smuk sted på kongeåvejen. Der er en rastested bagefter kirken.

Kirken er stor